Nye ord for Kursus i Frisisk af P. Kramer

Gå til lektion: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 – Gå tilbage til lektion 1

Lektion 1 Tilfældigt møde

 

Frisisk Dansk
Bemærkninger

1

dy
dig

 

Informelt; bruges ved samtale med børn og mennesker, du kender godt
giet går [3. person ental]  3. person ental af gean (at gå)
goed god(t)  
goeie hej  
hoe hvordan  
Hoe is it mei dy? Hvordan går det med dig? 'Hvordan er det med dig?'
ien en, et  Talord
is er [3. person ental]  3. person ental af wêze (at være)
it det  
Jan John  
de les lektionen  
mei med  
Mei my giet it goed. Det går fint ”Med mig går det godt”
my mig  
Pyt Peter  




Lektion 2 Gammel, ny og ung

 

Frisisk Dansk Bemærkninger
âld gammel  
binne er (flertal)  1., 2. og 3. person flertal af wêze (at være)
de den/de, -en, -erne, -ene Bestemt kendeord for fælleskøn og flertal
ek også  
de fyts cyklen  
de fytsen cyklerne  
harkje lytte  
it hûs huset  
it det, -et intetkøn
jong ung  
de ko koen  
de lûdsprekker højtaler  
mar men  
nei til efter
nij ny  
twa to  
de wein bilen  
de weinen bilerne  




Lektion 3 Beskæftigelse

 

Frisisk Dansk Bemærkninger
ik bin jeg er  
bist do er du også: bisto, kort: bist 'er du'
de boer bonden  
boppe top  
dan ”i så tilfælde…”
do
du

 

informelt; bruges ved samtale med børn og mennesker, du kender godt
drok travl(t)  
ik haw it drok jeg har travlt  
en og  
folgjende følgende  
hast do har du ental; også: hasto, kort: hast
do hast du har ental; kort: hast
do hast it drok du har travlt  
ik haw jeg har også: ik ha
ik jeg  
in en, et  
ja ja  
nee nej  
no nu  
noch stadig(væk)  
trije tre  
de winkel butikken  




Lektion 4 Invitation

 

Frisisk Dansk Bemærkninger
dan [bliver ofte ikke oversat]
dat det  
fjouwer fire  
fol fuld  
folle meget jævnfør jysk fålle
gau let hurtig(t), snart
grif sikkert  
hân (har) haft  
hawwe at have  
hjir her  
hjoed i dag  
ite at spise  
jim I flertal; også: jimme
juster i går  
de kast skabet  
kinne at kunne  
krijt får men krijt 'man får'
mar men  
men en, man, du Virker som dansk man
te min for lidt  
nee nej  
net ikke  
past passer (3. person ental)  
de reis rejsen  
sa sådan  
sa'n sådan en  
tanke wol mange tak  
te for også: at
ús vores  
wis sikkert  
wol virkelig, rigtig  



Lektion 5 Te og ost

 

Frisisk Dansk Bemærkninger
aanst om et øjeblik, snart  
besykje prøve se Skriv det rigtige ord.
de buorren landsbymidte flertalsform uden ental
dêr der  
dêr .. fan deraf, af det  
dwaan at gøre  
'e den, -en kort form af de
ek også uden mening i denne sammenhæng
fan af  
fierder yderligere fièrder; jævnfør fier (engelsk ”far” -> ”further”). Det første r er stumt: [fjidder].
fiif fem  
foar for foàr; også: 'før'
foar dy for dig  
wy geane vi går  
de grammatika grammatikken også: de spraaklear (sproglære)
ha at have kort form af hawwe
it hompke det lille stykke…, den lille klump…  
ik kin jeg kan  
kinne at kunne Se grammatik
lear lær  
dat liket det synes  
dat liket my goed ta det ser fint ud for mig  
meie få lov til; måtte Se grammatik
moatte skal, må Se grammatik
nije nye bøjet form
rieplachtsje rådføre  
sêd mæt, tilfreds  
hy sei han sagde Se også wier/ net wier
wy sille vi vil Se grammatik
de sûker sukkeret  
ta til Virker her som intensiverende småord: talykje 'synes, optræde'
nee, tanke nej tak (afslag)  
de tee teen  
de tsiis osten  
it waar vejret  
wat hvad  
wolle ville Se grammatik
wolst do? vil du? stumt l
wurde blive  
de wurden ordene flertal af it wurd
wy vi NW [wij], men efter udsagnsord [wy]
yn ind  




Lektion 6 Udenfor

 

Frysk Ingelsk Opmerkings
beide begge  
in bytsje en smule  
de doar døren  
de doarren dørene [doàrren]
ik draach jeg bærer, jeg har …på  
de froulju kvinderne flertal af de frou
Frysk frisisk sprog og tillægsord
gean at gå  
geane se? går de?  
in goede pet en god kasket  
hokker hvilken  
de holle hovedet  
Ingelsk engelsk sprog og tillægsord; de Ingelsken 'englænderne'
de jas frakken  
wy kinne vi kan (gå)  
de manlju mændene flertal af the man
mar blot, kun [formildende]
moatte måtte, skulle [moàtte, matte]
net? kan vi ikke?  
oer over  
der oer kinne kunne holde det ud  
op (oven)på  
de pet kasketten  
it reint det regner  
seis seks  
tegearre os begge kun to sammen
ticht tæt lukket
in tichte jas En vandtæt frakke  
troch gennem  
de tsjerke kirken  
ús os  
wat nogle  
wiet våd  
de wiette fugt(ighed)en wiètte
ik woe jeg vil (gerne)  
wol virkelig  




Lektion 7 En gåtur

 

Frysk Ingelsk Opmerkings
it bern barnet  
de bern børnene  
boartsje lege børn; [boàtsje]; ellers spylje
by tæt (ved), ved  
dat at conj.
de dei dagen flertal: de dagen
der der ubetonet
derom om det, derom  
dochs alligevel, dog, ikke desto mindre  
efkes et øjeblik  
fuort ud, væk fuort indikerer en bevægelse væk fra den talende; 'bliv væk' er imidlertid: wei bliuwe.
fuortgean gå væk, forlade  
gie goed gik godt  
ien nogen  
krekt lige  
mâl dårlige  
it mâl waar yn 'e holle hawwe at være rastløs  
mar blot, kun  
moarn i morgen [moan]
de moarn morgenen [moan]
nei iten efter middagsmad Se: Typ it goede wurd.
oan ved ”ved at”
oer over  
der rint ien nogen går  
sa  
sân syv  
se de også stresser: hja [skreven form], hju
sjoch! Se!  
sjonge at synge  
oan it sjongen ved at synge  
it skiep fåret flertal: de skiep
de skoalle skolen [skoàlle]; op skoalle 'i school'
ik tink jeg tror, jeg tænker  
tink derom vær opmærksom  
wakker inderligt  
de wei vejen vej; flertal: de wegen. NW: de dyk; flertal de diken
hawwe west har været  




Lektion 8 Fødselsdag

 

Frysk Ingelsk
Opmerkings

8

acht otte  
al allerede  
âlder ældre  
as end  
dy den der (= hun)
er han [kun enklitisk; den betonede form er: hy]
it feest festen (feast)
fjirtich fyrre (acht en fjirtich = 48)
fyftich halvtreds  
gau snart (hurtig[t])
har hende(s)  
de heit faren  
hoe hvordan  
hy han  
it jier året  
de jierdei fødselsdagen [jiddy]
jim din flertal; også: jimme
klear klar  
lokwinske! Tillykke!  
meitsje lave  
de mem moren (moderen)  
nije wike næste uge (nye...). Men: oare moanne 'næste månede', takom jier 'næste år'.
no Tja (nu)
noch Kun  
te plak på sin plads  
se hun  
set put  
de sin sætningen  
snein søndag  
sneon lørdag  
syn hans normalt brugt: sines
uzes vores  
wannear når  
wer igen  
de wike ugen  
wurdt bliver  

 

 

Lektion 9 Hvor bor din familie?

 

Frysk Deensk
Opmerkings

9

Aaltsje   navn
Amearika Amerika USA
do bedoelst mener du  
benei nærved, næsten  
de besite besøget  
op besite west været på besøg  
better bedre  
bliuwe (for)blive Wat men is, kin men bliuwe. Wat men net is, kin men wurde ”Hvad man er, kan man (for)blive. Hvad man ikke er, kan man vorde (blive)”. På frisisk skelnes der mellem at blive noget og (for)blive.
de broer broren  
derút ud af det,  
derút .. helje fjerne  
dus altså, så  
dy de  
dy den dér = han  
faker oftere, tiere (faak 'tit, ofte')
ferline sidste  
oan it fervjen ved at male  
fine finde  
freegje spørge  
de frou konen kvinden
Fryslân Frisland  
gien gået  
hoe't it mei him giet hvordan det går med ham  
har deres  
op 't heden nu til dags, nu om stunder  
helje hente  
hiele hele  
hiene havde  
him ham  
kinnen kunnet  
Klaas Klaus navn
koart kort  
koe kunne  
komme komme  
lang for længst, længe  
leauwe tro  
wolst leauwe vil du tro  
lêstekens sætningstegn, skilletegn flertal
Ljouwert Leeuwarden [hovedstad i Frisland]
lyn siden  
lytse lille  
de man manden  
myn min  
nea aldrig  
njoggen ni  
noch endnu  
noch nea endnu ikke, endnu aldrig  
de oefening øvelsen  
oerstallich overflødig  
prate snakke, tale  
sjoen set  
de skoalmaster læreren [skoàlmaster]
de spaasje mellemrum  
de suster søsteren  
tichteby tæt ved  
tichterby nærmere  
tige meget (travlt)  
tink om læg mærke til  
want fordi, for  
wat noget  
wennet bor  
wêr hvor spørgende stedord
wêr .. oer hvorover, hvad… om  
wêr't hvor relativpronomen
wiene var (flertal)  
wit ved  
witte at vide  
wol    
wolst vil du stumt l
de wrâld verden(en)  
it wurk arbejdet, jobbet  

 

Lektion 10 Den nye nabo

 

Frysk Ingelsk
Opmerkings

10

aardich fint, flink, venlig  
alle alle  
altyd altid  
as som om  
begjinne begynde  
bringe bringe  
de buorman naboen flertal: de buorlju
dagen dage ental: de dei
dêrom derfor  
dus altså  
eigen egen  
it eintsje den korte afstand  
ek   (ikke oversat i dette tilfælde, men ellers i betydningen også)
faak ofte, tit  
it famke den (lille) pige  
fansels naturligvis  
te fielen at føle  Ikke at forveksle med infinitiv ”at føle” fiele [fi.?l?] el. fjIle [fjIl?] el. fielje [fjIlj?]
fierder gean fortsætte  
de Fries friseren  
Frysk frisisk  
gâns meget også: mange
ik gean jeg går  
goendei goddag mere højtideligt end goeie
graach gerne  
graach wolle gerne ville  
grut stor  
hâlde holde  
hat har  3. person ental
hear du ved heàr = [jer]; [fyndig]
goeie hear farvel så heàr
te hearren som det lyder til heàrren; at høre
heart by hører til heàrt = [jet]
heech høj  
hie havde  3. person ental
hielendal helt og holdent  
de hûn hunden  
jins ens ejestedord
it jiskfet affaldsspand  
jo De  
de jonge drengen  
de jûnen aftenerne  
'k jeg  
komt kommer  3. person ental
komt hjir net wei kommer ikke herfra  3. person ental
kostje koste (en pris)  
leard lært  
leare lære  
lêstich vanskeligt, svært  
de lju folk, folket, folkens (flertal)
maklik let  
mei it skjin meitsjen med rengøringen  
de minsken menneskene (flertal: minsken); ental: de minske
moatte at måtte [moàtte]
wat hawwe oan være en stor hjælp  
oan 't wurk ved arbejdet  
och åh  
praat taler, snakker 3. person ental 
prate at snakke, at tale  
in protte en masse  
rinne at gå  
sels os selv også: mig selv, jer selv, dig selv osv.
sil vil  
Simen Simon (navn)
sizze at sige  
sjogge at se men: ik kin it sjen 'Jeg kan se det'
skjin ren(t)  
smoarch beskidt  
soe ville  
sokke sådanne (flertal)
sokken sådanne folk  
't -et (neutral); kort form af it
de taal sproget  
te at  
thús hjemme  
de tiid tiden  
tsien ti  
tsjin til, (i)mod  
wa hvem  
wat en hel del  
wei fra  
wenne boet (“…i et hus” 'være i live, leve' = libje)
wol sandsynligvis, bestemt  
wol dwaan vil gøre  
wolle ønske, ville  
ynoarder i orden [ynoàdder]

 

Lektion11 Sygdom

 

Frysk Ingelsk
Opmerkings

11

alve elve  
as end; hvis  
beammen træer beàmmen
it bêd sengen  
op bêd i seng  
fan 't bêd ud af sengen  
betiid tidlig  
bûten udenfor  
der ôf ud af [sengen] væk fra
der .. fan derfra, deraf  
dy dig; dem  
earst først  
efkes lige  
fan ôf ud af sengen væk fra
guon en slags nogle
hast har du  
him den, det  
it disse  
jaan at give  
jou (vær venlig og) giv Bydemåde
jouwe giver  
jûns om aftenen om natten
kâld kold(t)  
leist ligger du  
let sent  
lit lader  
lit lizze forlade,  
lis (vær venlig og) læg Bydemåde
lizze ligge også: lægge
gean lizzen ligge ned  
ljocht lys  
it ljocht lyser  
meist har du fået lov til at  må du
it mês kniven  
middeis om eftermiddagen  
moai fin, pæn, smuk  
moaier finere [moàier]
moarns om morgenen [moàñs]
net? ikke? / er det/den ikke?  
wat no? hvorfor det?  
wat oars noget andet  
oer om  
de oere timen  
ôf af [ô] = [â]
de pit kernen  
se dem  
sels selv, sågar  
sette sætte, putte (noget på sin plads, eksempelvis)  
siik syg  
sil skal  
it sin lyst, smag også: humør
hast der sin oan? har du lyst (til det)?  
sinesapels appelsiner ental de sinesapel
sitte sidde  
skynt skinner  
stuollen stole ental de stoel
sûnder uden  
de tafel bordet  
tsjin mod (nogle tilfælde med dog med betydningen mod) [skændes, slås]
tsjin oan mod [læne]
de tún haven  
wat hvordan  
wat en stund, en tid  
wat hvad; noget, en smule interj.
wat nogle  
wol ris nogle gange  
wurdt bliver  
yt op spis op